RD8100 PDL

Beskrivelse

Radiodetection har med RD8100PDL formået at gøre endnu en genistreg.

RD8100PDL er deres mest avancerede og præcise kabelsøger – og det vil med garanti komme bag på dig, hvor brugervenlig en indpakning så avanceret teknologi kommer i.

Kabelsøgeren er nem at håndtere, og takket være innovativ teknologi bliver arbejdet en hel del nemmere for dig, når du skal lokalisere underjordiske kabler i varierede miljøer såvel som aflæse strømretningen.

RD8100PDL er et eminent værktøj til at gøre arbejdsdagen nemmere for forsyningsselskaber, ledningsejere og el-installatører.

Avanceret teknologi i en brugervenlig indpakning

RD8100PDL har mange af de samme funktioner som RD7100DL og RD7100PL – men her er der bare skruet lidt ekstra op for det hele.

RD8100PDL kan nemlig også aflæse strømretning, og så har den endnu flere frekvenser. Det gør det i sidste ende nemmere for dig at lokalisere kabler i varierede miljøer. Der fås forskelligt udstyr til RD8100PDL, og modellen fås også med indbygget GPS.

Men selvom RD8100PDL er proppet til randen med innovativ teknologi og et (næsten) svimlende antal funktioner, er den nem at forstå – og ikke mindst nem at bruge.

Kabelsøgeren er udstyret med et klart, overskueligt display og store, synlige knapper. Det er nemlig ikke kun teknologien, der er kælet for i denne kabelsøger – det er også brugervenligheden. Du slipper for at bruge tid på at sætte dig ind i indviklede funktioner, og i stedet kan du bruge din tid mere effektivt.

RD8100PDL – en multitaskende kabelsøger

Man fristes til at sige, at RD8100PDL er en multitaskende kabelsøger takket være dens smarte funktioner. Kabelsøgeren gør det nemt og effektivt at følge et enkelt kabel, på trods af at det ligger tæt med andre.

Det eneste, du skal gøre for at være sikker på, at du følger et specifikt kabel, er at koble senderen (TX10) på det kabel, du ønsker at spore. Herefter indstiller du udstyret på en strømretningsfrekvens, og kabelsøgeren vil nu vise dig en pil frem, så snart du er på det rette kabel – og en pil tilbage, hvis du er på det forkerte.

På den måde kan du være helt sikker på, at du sporer det rigtige kabel – uanset hvor mange andre kabler, der ligger.

Fordele ved RD8100PDL:

  • brugervenlig med store knapper og klart display (også i sollys)
  • brugervenligt system, så du kan komme hurtigt i gang
  • letvægts kabelsøger med ergonomisk design
  • solidt og robust design
  • gør det nemt og sikkert at følge et specifikt kabel, selvom kablerne ligger tæt
  • nemt at lokalisere kabler i forskellige miljøer
  • kan aflæse strømretning
  • fås med indbygget GPS
  • kan bruges til at finde kabelfejl, hvor der er afledning til jord
  • højt antal frekvenser
Sælges ofte i sæt sammen med en Tx-10 sender
Funktion RD8100PDL
Sender frekvenser 18
Sonde frekvenser 4
Passive frekvenser 5
Fejlfinding Ja
Strømretning (CD) Ja
Miljøstandard IP65
Batteritid 25 timer
Dybdemåling Ja
Tolerance på dybdemåling ±5% af dybden
Retningspile Ja
Kompas Ja
iLOC Ja
Varekategorier: ,